Fiskere vil ikke have kæmpevindmøller (Video)

Foto: TV ØST

Der blæser igen vind i projektet om havvindmøller ved Kriegers Flak øst for Møn. Et EU-tilskud på en milliard kroner til projektet har fået politikerne til at rette øjnene mod havområdet.

 

20 km. øst for Møn ligger Kriegers Flak. Det er det havområde, der forbinder Danmark, Sverige og Tyskland. Her overvejer politikerne at oprette et internationalt vindmølleprojekt, der årligt kan levere strøm svarende til to millioner husstande. EU er klar til at støtte projektet med en milliard kroner.

Hans Holger Petersen har fisket fra Klintholm Havn i 38 år. Hans vigtigste fiskeplads er netop omkring Kriegers Havn. Derfor frygter han, at vindmølleparken vil gøre det sværere at fange fisk i området. Dermed vil det betyde en økonomisk nedgang for ham.

- For os er det en af de vigtigste fiskepladser. Og hvad det vil betyde at fjerne det fra os - det er en katastrofe, siger Hans Holger Petersen.

Det er Energinet.dk, der skal sende strømmen fra vindmøllerne ud til de danske husstande. For dem er Kriegers Flak et optimalt sted til møllerne.

- Fordelen er at få nogle havmølleparker tilsluttet den østlige del af Danmark, så vi får en vis geografisk spredning og dermed en udglatning i vindmølleproduktionen. Så kan vi lave en kombineret løsning, hvor kablerne kan bruges både til at bringe havmøllestrømmen i land, men også til udveksling mellem Danmark, Sverige og Tyskland. Og til sidst er der EU's genopretningsplan, hvor vi har mulighed for at søge op til en milliard kroner i støtte, siger Peter Jørgensen, der er udviklingsdirektør i Energinet.dk.

Selvom politikerne har rettet øjnene på området øst for Møn er Danmarks Fiskeriforening ikke begejstret for politikernes vindmølle-planer.

- Jeg tror ikke, at der er nogen af os fiskere, der har noget i mod en grøn og miljørigtig energi overhovedet. Det vi ønsker er et større sammenspil mellem erhvervet og andre brugere af havområdet end kun vindmølleindustrien. Vi kunne godt tænke os at være en større del af udpegningen, siger Kim Kær Hansen, der er fungerende formand i Danmarks Fiskeriforening.

[video:flv:090419_kriegers_flak.flv]

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App