Fem sjællandske broer i nedstyrtningsfare

Efter gennemgang af alle danske jernbanebroer, vurderer Banedanmark, at fem broer på Sjælland er i fare for at styrte sammen i tilfælde af kraftig regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sidste uge skyllede seks broer væk i England efter voldsomme regnskyl. Derovre kostede det to menneskeliv, og herhjemme viser Banedanmarks nye undersøgelse af danske jernbanebroer, at fem sjællandske såkaldte vandløbsbroer er i fare for at styrte sammen.

Det kan ske, hvis der kommer lige så alvorlige regnskyl, oplyser Otto Bach Ulstrup, systemansvarlig for Bro og Tunnelteknik i Banedanmark til Ingeniøren. I 2007 kollapsede en vandløbsbro ved Adsbøl, og det er det, der har fået Banedanmark til at iværksætte en undersøgelse.

- Efter kollapset i Sønderjylland har vi kigget alle vores broer efter for at se, om de ligesom broen i Sønderjylland mangler støbte bunde, og om de på grund af det omkringliggende landskab er særligt udsatte, hvis det igen kommer til at regne voldsomt. Vi er gået igang med at forbedre mange af broerne, og dem, som vi ikke har ombygget endnu, holder vi under skærpet overvågning, siger Otto Bach Ulstrup til Ingeniøren.

De fem vandløbsbroer, det drejer sig om, er på strækningerne København-Køge, Ringsted-Næstved, København-Helsingør og København-Roskilde.

Alle fem steder bliver nøjet overvåget i tilfælde af regn. Se mere i vores udsendelse kl.19.30.

 

 

 

-


Nyhedsoverblik