Det vi har sammen

Fire røverier mod tankstationer

Fire tankstationer i Korsør og Skælskør blev udsat for røveri og røveriforsøg i går aftes. Det er tilsyneladende den samme mand, der står bag.

En endnu ukendt gerningsmand står tilsyneladende bag tre røverier og et røveriforsøg i Korsør og Skælskør i går aftes, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Røveritogtet startede i en 7-Eleven på Ørumvej i Korsør omkring klokken 21. Manden blev dog smidt ud af ekspedienten, men fortsatte ufortrødent videre til Statoil på Tårnborgvej. Her lykkedes det ham at true sig til et mindre beløb.

Derefter gik turen videre til Skælskørvej, hvor det klokken 21.52 gik ud over en Shell-tank, og få minutter efter var det tanken på Sorøvejs tur. Begge steder lykkedes det røveren at true sig til et mindre kontantbeløb.

Mand i Scott-jakke efterlyses
Politiet efterlyser en mand med følgende beskrivelse:

  • 30-35 år gammel
  • 170-180 cm høj
  • Almindelig til slank af bygning
  • Iført grøn eller sort jakke af mærket "Scott" med hætte snøret til omkring ansigtet
  • Muligvis med fuldskæg/skægstubbe
  • Sandsynligvis af udenlandsk herkomst
  • Mørke bukser
  • Bar store solbriller under røveriet
  • Havde ring på højre hånds langemand samt venstre hånds pegefinger

Politiet hører gerne fra vidner og kan kontaktes på 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App