Fire personer på sygehuset efter ulykke

Foto: TV ØST

Fire personer blev mandag ved middagstid kørt til sygehuset efter et frontalt sammenstød mellem to biler på Stevns.

Politi, brandvæsen og ambulancefolk blev mandag kaldt itl Bjælkerupvej på Stevns, hvor to biler var kørt frontalt ind i hinanden.

Uheldet skete omkring klokken 12.45, og meldingen lød på, at fire personer skulle være involveret.

Det lykkedes tre personer i den ene bil at komme ud ved egen hjælp, mens personen i den anden bil skulle frigøres.

Hjælp fra forbipasserende fagfolk

En person blev vurderet til at være traumepatient og fik nakkekrave på og blev fastspændt på en rygskinne. De resterende blev behandlet for de skrammer, de havde pådraget sig, og alle patienterne blev kørt til sygehuset.

To forbipasserende brandmænd – en aktiv og en tidligere aktiv ved Stevns Brandvæsen hjalp til under indsatsen. En sygeplejerske var også standset op og var gået i gang med at yde førstehjælp.

Under oprydningsarbejdet på skadestedet var Bjælkerupvej spærret af i begge retninger i godt en time.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App