Det vi har sammen

Fire mænd dømt i våbensag

Foto: TV ØST

I dag faldt der dom i en sag om våben fra Tappernøje, hvor fire unge mænd blev dømt skyldige.

Af Mette Pape

Mændene blev anholdt i Tappernøje i april i år og er nu blevet dømt næsten tre års fængsel ved retten i Roskilde.

Den 28. april 2011 blev en bil med fire mænd i alderen 20 til 23 år standset af politiet i Tappernøje. Umiddelbart inden politiet standsede dem, blev der kastet ting ud fra bilen.

Dette skulle vise sig at være en stor mængde våben: 13 haglpatroner, et oversavet jagtgevær, en kniv med bladlængde på 10 cm, en maskinpistol og to magasiner med skarpe patroner til en maskinpistol. Samtlige passagerer var iført skudsikre veste.

Mændene er alle fra Vordingborg-området. De tre af dem er i dag blevet idømt to år og seks måneders fængsel, mens den fjerde får en dom på to år og otte måneder.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App