Fire indbrud på 14 dage

XL byggecenter i Gørlev har haft fire indbrud på 14 dage. Uforståeligt, mener personalet. Der er nemlig ingen penge i kassen om natten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først fik XL Byggecenter besøg af to tyve to nætter i træk. Så kom tyvene igen weekenden efter. Og natten til torsdag var den gal igen. Det skriver sjællandske. Denne gang sneg tyvene sig uden om tyverialarmens censorer, hvorefter de ødelagde to vægge for at få adgang til et pengeskab. Indbrudstyvene fik dog ikke held med deres ugerning. Der er nemlig ingen penge i kassen om natten hos XL Byggecenter.

- Det er ualmindelig dumt, og jeg kan ikke forstå, at de bliver ved, når der ingen penge er at komme efter. Det er irriterende for os, fordi det koster os penge, hver gang der er indbrud, siger Linda Andersen, afdelingsleder, XL Byggecenter, Gørlev.

Politiet efterforsker nu de fire indbrud, blandt andet ud fra overvågningsbilleder fra trælasthandlen.


Nyhedsoverblik