Fire fængslet for røveri

Foto: TV ØST

Fire unge varetægtfængslet i fire uger for det brutale overfald på en 17-årig dreng i Eskilstrup på Nordfalster.

Fire uger. Så længe skal fire unge foreløbig sidde varetægtsfængslet for et groft røveri begået mod en 17-årig dreng søndag i Eskilstrup på Nordfalster. De fire blev anholdt natten til onsdag forskellige steder i København, oplyser politiet.

- Det er særdeles groft. Der er faktisk tale om to røverier, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn til Ritzau.

De anholdte, som er henholdsvis 17, 17, 18 og 19 år, er sigtet for først at have stjålet den 17-åriges pung og mobiltelefon, hvorefter de tvang ham til at lukke op i den kiosk, hvor han arbejdede, som gerningsmændene så plyndrede.

De anholdte er ifølge Søren Ravn alle kendt af politiet, og det var en kombination af efterforskning og overvågningsbilleder, som førte politiet på sporet af dem.

Fængslingen blev besluttet af retten i Nykøbing i et lukket retsmøde af hensyn til politiets efterforskning. Politiet leder efter den femte, der var med til røverierne.

Det 17-årige røverioffer blev udsat for en række slag og spark, da gerningsmændene overfaldt ham. Men han ser ud til at komme ud af det uden fysiske mén.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App