Fire fængslet for drab

En kvinde og tre unge mænd er blevet varetægtsfængslet efter drabet på en 47-årig mand, der blev tævet og stukket i sin lejlighed i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

De fire fængslede er ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en kvinde på 47 år, en mand på 19 år og to mænd på 18 år.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvordan de forholder sig til fængslingen, eller hvad der kom frem under retsmødet, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Nogle af de anholdte har ifølge politiet relation til den dræbte, men Søren Ravn-Nielsen vil ikke komme nærmere ind på relationens karakter, eller om kvinden er tidligere samlever til den dræbte, der blev fundet natten til torsdag.

- Men de unge mænd er ikke hans børn, så meget kan jeg sige, siger vicepolitiinspektøren til Ritzau.

 

 

 


Nyhedsoverblik