Fire drenge i biljagt

Foto: TV ØST

Med slukkede lygter i nattemørket ræsede fire store drenge gennem Sorøs gader i stjålen bil.

Fire store drenge forsøgte i nat at stikke af, da en af politiets hundepatruljer ville stoppe dem på landevejen mellem Stenlille og Sorø ved kort efter klokken 01.00. Politiet fik mistanke om, at der var noget galt, fordi bilen kørte med slukkede lygter. De fire biltyve ville ikke umiddelbart overgive sig til ordensmagten. De kørte blandt andet over for rødt lys i Sorø, da de med meget høj fart forsøgte at slippe fra patruljevognen. Biljagten sluttede ved Sorø Station, hvor politiet anholdt en 14-årige og en 16-årig dreng. Senere på natten mødte en 15-årig dreng selv op hos politiet sammen med sine forældre. Politiet kender identiteten på den sidste biltyv, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App