Fire anholdt i drabssagen fra Maribo

Politiet har anholdt en 41-årig kvinde og tre mænd på 18 og 19 år. De er sigtede for drabet på en 47 årig mand i hans lejlighed i Vestergade i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjælland og Lolland Falsters Politi anholdt sent torsdag fire personer, der alle sigtes for drabet på en 47-årig mand i hans lejlighed i Vestergade i Maribo, natten til torsdag.

De anholdte er en 41-årig kvinde, en mand på 19 år og to mænd på 18 år. De anholdte er alle fra lokalområdet.

Den dræbte har været udsat for massiv vold og er blevet tilføjet en alvorlig knivlæsion. Han vil senere i dag blive obduceret.

Der forestår fortsat omfattende efterforskning i sagen, blandt andet med fastlæggelse af de sigtedes roller, klarlæggelse af motiv m.v.   

De fire anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster.

 


Nyhedsoverblik