Fint besøg på fodboldskole i Vordingborg

Fra i dag til på lørdag underviser Liverpool-trænere på fodboldskole i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er der fint besøg i Vordingborg Idrætsforening. I alt er 15 trænere på besøg, der til dagligt træner talentfulde børn og unge i den engelske fodboldklub Liverpool FC.

Trænerne skal undervise 172 drenge og piger i alderen fra 6 til 14 år. Der er dog en klar overvægt af drenge, da der kun er et pigehold opstillet på fodboldskolen. Fodboldskolen bliver kaldt Liverpool Fodboldskole.

Det skal være sjovt
Ideen med at få de prominente trænere til Vordingborg er at skabe interesse for idrætsforeningen, og at børnene skal have det sjovt.

- Formålet er mest af alt, at børnene får en god oplevelse. Det er alle, der kan være med - uanset niveau, fortæller Morten Olsen, der er koordinator for Liverpool Fodboldskole.

Han er også til dagligt med i idrætsforeningens bestyrelse. Han er selv stor fan af Liverpool FC og er kammarat med en af trænerne.

- Det var faktisk min kammerat, der er træner i Liverpool, der ringede og spurgte, om vi ville være med, siger Morten Olsen.

Første gang i Danmark
Det er første gang, at trænerne er træner her i Danmark. De har tidligere været i Norge over to gange og undervise på fodboldskoler. Trænerne skal i alt forbi otte klubber i Danmark.

Ud over Vordingborg har de været på Frederiksberg, i Sakskøbing, Aalborg, Helsingør, Vildtbjerg og skal efter på lørdag til Smørrum og Bornholm.

Det koster 1.495 kroner per deltager.


Nyhedsoverblik