Det vi har sammen

Finanstilsynet afslører sminkede regnskaber

Foto: TV ØST

Kreativ bogføring og forsøg på at tilsløre Spar Lollands dårlige forfatning var den direkte grund til, at banken fyrede sin direktør. Et retsligt efterspil lure

Situationen i Spar Lolland er tilsyneladende værre, end banken selv har meldt ud.

Finanstilsynets gennemgang af bankens lånebøger og regnskaber har nemlig afsløret særdeles kreative bogføringsprincipper i banken. Finanstilsynets rapport om banken indeholder da også en sønderlemmende kritik af en række alvorlige forhold. Det skriver dagbladet Børsen.

Finanstilsynet overvejer netop nu, om de betændte forhold i Spar Lolland skal have et retsligt efterspil – men kontrollanterne fra tilsynet har ifølge avisen ikke set tilsvarende kreative metoder hos andre danske banker tidligere. Hvis det kommer til et retsligt efterspil, så kan både direktionen og bestyrelsen blive inddraget.

Banken har blandt andet parkeret nødlidende lån hos kunder, hvis økonomiske formåen langt fra har rakt til at betale renter og afdrag på de pågældende lån.

Finanstilsynets gennemgang var da også den direkte grund til, at bankens mangeårige direktør Lynge Thang Jørgensen blev smidt på porten.

Spar Lolland er nu sat under skærpet tilsyn af Finanstilsynet – og leder desperat efter kapital, så de kan fortsætte driften på kort sigt. Tab på få millioner kroner truer direkte bankens overlevelse. På længere sigt tyder alt på, at Spar Lolland må lade sig opsluge i en fusion.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App