Det vi har sammen

Fin hæderspris til RM Fintech

Foto: TV ØST

Virksomhed i Nørre Alslev får pris af Dansk Industri for at skabe danske arbejdspladser.

Virksomheden RM Tech Aps, der ligger i Nørre Alslev blev i dag hædret af Dansk Industri.

Dansk Industri havde nemlig Lolland-Falsters Initiativpris 2013 med til de to indehavere, som roses for at skabe danske arbejdspladser.

RM Tech lever af at levere metaldele til industrien og eventyret begyndte tilbage i 2007, da Bjarne Molter og Tomas Rud Christiansen fik en fyreseddel fra det daværende Hardi International. Firmaet skulle outsource store dele af produktionen til udlandet.

-          Så sagde jeg, at det fandeme ikke kunne være rigtigt, man ikke kunne producere i Danmark, fortæller indehaver Tomas Rud Christiansen.

Sammen med sin makker startede han derfor sin egen virksomhed op –  og tog ni af deres opsagte kollegaer med over i det nystartede RM Fintech. I dag er det tal vokset til 26 danske arbejdspladser.

-          Det er ikke noget, som får mig til at føle mig som en helt, jeg er glad for at kunne bidrage, siger Bjarne Molter. 

01:34 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App