Det vi har sammen

Kjolehandler blev mistænkt for terror

Foto: TV ØST

For to år siden fik det amerikanske efterretningsvæsen CIA øje på en kjolehandler fra Maribo. Christa Møllgaard-Hansen havde købt seks kjoler i Pakistan og pludselig var hun mistænkt for at støtte terror. Den historie er der nu kommet en dokumentarfilm ud af.

Kjolehandleren Christa Møllgaard-Hansens fik sit livs overraskelse, da hun havnede på USA's liste over mistænkte terrorstøtter. Sammen med PETs tidligere operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen, begyndte hun en lang rejse for at få renset sit navn. Det er der nu kommet en dokumentarfilm ud af.

- Jeg er mistænkt for at være terrorist. Men jeg kan hverken få renset mit navn eller få en dom. Jeg føler, at jeg er havnet i totalt ingenmandsland, siger Christa Møllgaard-Hansen i filmen ”Christas Mareridt”.

I 2008 bestilte den 28-årige kjolehandlerske Christa Møllgaard-Hansen seks kjoler over Internettet hos en pakistansk skrædder. Kort efter fik hun besked fra banken: Betalingen var indefrosset. Christa Møllgaard-Hansen var pludselig i de amerikanske myndigheders søgelys, mistænkt for at støtte pakistanske terrorister.

- Det værste der kan ske er, at jeg ikke kan finde ud af noget, siger Christa Møllgaard-Hansen i filmen.

Det bliver en kamp mod lukkede døre og ubesvarede telefonopkald.

Sagen om kjolehandlersken er principiel og angår os alle, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

Den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste er kritisk overfor den stigende overvågning, som terrorlovgivningen har åbnet for.

 

01:30 Luk video

 

Du kan se hele dokumentaren på TV2 torsdag aften klokken 20.35.

Tip os Har du et godt tip?