Det vi har sammen

Fik bøde sendt fra Schweiz

Foto: TV ØST

Sidste år måtte politiet droppe at indkræve 2281 bøder fra bilister, som blev fanget i fotofælderne her i regionen. Alligevel bruger både det danske politi og det danske justitsministerium kræfter på at inddrive bøder for andre europæiske lande. Det vise

Svend Mortensen undrer sig. I juli modtog han en fartbøde fra Schweiz - hans bil blev fotograferet af en fotofælde med 135 kilometer i timen, hvor han måtte køre 120, da han i januar var på skitur i alpelandet.

- Jeg var faktisk ikke klar over, at jeg kørte for stærkt, men det er jeg selvfølgelig ked af, og jeg skal også nok betale bøden, siger Svend Mortensen.

Det, der undrer Svend Mortensen er, at han i går i TV2 Øst fik at vide af politiet, at Danmark slet ikke udveksler bøder med de europæiske lande syd for grænsen.

Alligevel har Svend Mortensen altså fået sin bøde.

Schweizerne har nemlig kontaktet det danske justitsministerium, der så har kontaktet politiet i Holbæk. Politiet i Holbæk sendte i april en betjent ud til Svend Mortensen, for at afhøre ham. Derefter har politiet sendt besked tilbage til justitsministeriet, som så har givet schweizerne besked. Til sidst har schweizerne så sendt bøden til Svend Mortensen i Holbæk.

- Jeg synes, at det er et voldsomt apperat at sætte i gang for at inddrage en bøde på omkring 280 danske kroner, siger Svend Mortensen.

Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke er enig i, at det lyder som en dyr fornøjelse.

Men faktisk er sagen ikke engang enestående. Ifølge TV2 Øst's oplysninger, er Svend Mortensens bøde langt fra den eneste bøde fra udlandet, som dansk politi og justitsministeriet har brugt kræfter på.

- Vi må have ministeren til at svare på, og få kortlagt, hvor ofte det her sker. Jeg nægter at tro på, at det er noget, der sker ret tit. Der må være en smartere måde at gøre det på, siger Magnus Heunicke.

Hverken politiet eller justitsministeriet har i dag kunnet fortælle os, hvorfor Svend Mogensen har fået en bøde, når det ikke burde kunne lade sig gøre.

Tip os Har du et godt tip?