Det vi har sammen

Festival frygter farlige stoffer i omløb

Foto: TV ØST

Flere festivalgæster på Roskilde blev i nat bragt til sygehuset. Der kan være forurenede stoffer i omløb.

Den 20-årige svenske mand, der i nat døde under årets Roskilde Festival, er ikke den eneste, der har været i fare.

Forurenede stoffer i omløb
Festivalen oplyser nu, at andre gæster også har været bragt til sygehuset i løbet af natten, og nu frygter man, at der kan være forurenede stoffer i omløb.

- Det, vi har fået konstateret fra sygehuset, det er, at der er enkelte andre, der også er bragt ind på sygehuset i nat.

Afventer politiets undersøgelser
- Vi ved endnu ikke, om der er en sammenhæng (med dødsfaldet, red.), og vi afventer politiets undersøgelser, siger festivalens pressetalkvinde Christina Bilde.

- Vi har en formodning om, at det afspejler en tendens, der desværre er i samfundet generelt, og det ser ud til, at der kan være forurenede stoffer i omløb på festivalen, siger hun.

- Det betyder, at folk ikke aner, hvad de indtager, tilføjer hun.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App