Femerntunnellen hæver farten

Togene i Fermerntunnellen kommer til at køre igennem med 200 kilometer i timen. På Storstrømsbroen kan togene til gengæld ikke komme over med mere end 100 kilom

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens Storstrømsbroen smuldrer og togene aldrig kommer til at kører over 100 km i timen, selv når broen er i topform, så arbejder Femern A/S nu på at kunne sende togene gennem tunnelrørene med 200 km i timen, fortæller kommunikationsdirektør Ajs Dam:

- Vi fik egentlig stillet som opgave, at der skulle køre tog med 160 km i timen gennem tunnellen, men det koster ikke så meget mere, at kunne sikre en hastighed på 200 km i timen.

Dermed bliver det endnu mere klart, hvor stor en flaskehals Storstrømsbroen er, siger formand for Region Sjælland Steen Bach Nielsen til DR Sjælland.

- Det giver blot en ekstra grund til at kræve en ny forbindelse over eller under Storstrømmen, siger han.

De danske politikere tager til foråret stilling til om togene på begge sider af Storstrømsbroen skal køre 160 eller 200 km i timen.

-  Og vi kan da ikke lave en grøn vækstkorridor fra Hamburg til København og så skal folk i værste fald stå af ved Storstrømsbroen og tage bussen, siger Steen Bach Nielsen.

Han vil nu henvende sig til den danske og tyske regering og EU.

EU skulle efter Steen Bach Nielsens opfattelse allerede have tilkendegivet, at de vil være villige til at putte penge i forbindelsen over Storstrømmen. Det fortæller DR Sjælland.
 


Nyhedsoverblik