Femernmotorvej får 110-begrænsning

Foto: TV ØST

Besparelser på forbindelsen mellem Sydmotorvejen og Femern-forbindelsen betyder, at bilisterne må sænke hastigheden.

110 kilometer i timen bliver maksimum.

Det bliver vilkårene på forbindelsen mellem Sydmotorvejen og Femern-forbindelsen. Den spritnye motorvej får nemlig ikke tilstrækkelig meget sikkerhed til at kunne tillade den almindelige motorvejshastighed på 130 kilometer i timen.

Helt konkret, så udskiftes broerne på motorvejsstrækningen ikke. Og dermed bliver nødsporene ikke brede nok til at tillade den fulde motorvejshastighed, skriver Folketidende.dk.

Formanden for Teknisk Udvalg i Guldborgsund Kommune, Arne Graae Jensen (V), er ked af hastighedsbegrænsningen.

Han efterlyser nu et projekt, der giver sikkerhed nok til, at bilerne må køre 130 kilometer i timen – eventuelt på bekostning af den strækning, der opgraderes ved motorvejsbyggeriet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App