Femern forbindelse ser stort på miljøet

Bygherreselskab bag Femern-forbindelsen vil sende byggeri i udbud – selvom miljøundersøgelsen af forbindelsen ikke er klar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man ignorerer miljøet, og tvinger beslutningen igennem uanset hvad.

Det er anklagen fra miljøretsprofessor Peter Pagh mod Femern forbindelsen.

Statens selskab, der står for udbuddet, har netop varslet til mulige entreprenører, at opgaverne er på vej. Men varslingen og udbuddet kommer, selvom VVM-undersøgelsen, der undersøger byggeriets miljøkonsekvenser, endnu ikke er klar. Og det dur ikke, siger Peter Pagh ifølge DR Sjælland til Ingeniøren.

- I stedet for at tage VVM for det, det er, nemlig et forsøg på at kvalificere beslutningsgrundlaget, afviser man at bruge den viden. Vi træffer først beslutningen og undersøger bagefter, siger Peter Pagh til avisen.

Det er meningen at Femern-forbindelsen skal opføres som en 18 kilometer lang sænketunnel.


Nyhedsoverblik