Broen over Femern Bælt bliver langt dyrere end forventet. Det viser et aktstykke, som Transportministeriet ifølge bladet Ingeniørens netavis har sendt til Folketingets Finansudvalg.
Femern Bælt A/S og ministeriet forklarer ekstraregningen med, at de tyske myndigheder stiller langt større krav til at godkende forbindelsen, end danskerne regnede med for halvandet år siden.
Femern A/S kan ikke svare direkte på Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt de tyske myndigheder stiller samme krav til den faste forbindelse til Danmark som til andre infrastruktur-projekter, eller om der stilles særlige krav til forbindelsen over Femern Bælt.
Af aktstykket fremgår det, at projekteringen nu ventes at løbe op i knap 2,1 mia. kr. i 2008. For halvandet år siden skønnede Transportministeriet, at der ville blive tale om 1,4 mia. kr.
Således bliver miljøgodkendelsen dobbelt så dyr som de planlagte 150 mio. kr. Adm. direktør Leo Larsen fra
Direktøren afviser, at de danske myndigheder kunne have gjort mere for at lægge et mere realistisk budget fra starten.