Femern betyder farvel til vindmøllepark

32 vindmøller må lade livet, når Femernbyggeriet går i gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver ikke længere plads til en af Danmarks største vindmølleparker på land, når Femernprojektet går i gang. Og det på trods af regeringens planer om, at halvdelen af de danske husstande skal forsynes med strøm fra vindmøller.

Hos Lolland kommune er man kede af at miste vindmøllerne. Står det til formanden for kommunes klimaudvalg Gert Mortensen, så ser man meget gerne vindmøllerne erstattet.

- Vi har flere områder, der er udlagt til vindmøller, og det er jo langt ude i fremtiden, før Femerns produktionsanlæg skal pilles ned igen, siger han til P4 Sjælland og understreger, at han er stolt af Lollands store eksport af vindmøllestrøm, som uanset hvad vil bestå.

DONG Energy, der ejer de fleste af vindmøllerne, har en plan om at genopføre dem ved Rødbyhavn, når der bliver ledige arealer til det. Men firmaet statser kun på havvindmøller, og der kan gå noget tid før det bliver virkelighed.

De snart fortidige vindmøller producerer tilsammen nok strøm til at kunne forsyne 10.000 husstande.

 


Nyhedsoverblik