Femern Bælt-forbindelsen giver effekt allerede nu

Halvanden million kroner til at udpege velegnede steder for nye arbejdspladser i Region Sjælland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om den kommende faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland, Femern Bælt-forbindelsen, efter planerne først er en realitet i 2018, giver den effekt i Region Sjælland allerede nu. Vækstforum Sjælland og Regionsrådet har netop bevilget 1,5 mio. kr. til et projekt, der har til formål at udpege, forberede og markedsføre de steder rundt om i Region Sjælland, hvor det vil være naturligt og mest fordelagtigt at placere de virksomheder og produktionssteder, der skal være med til at bygge forbindelsen. Lolland Kommune er tovholder på projektet på vegne af alle regionens kommuner.

- Det er vigtigt for os at være på forkant med den kæmpe proces, som byggeriet af den faste forbindelse bliver. Det er ikke givet at produktionen af de forskellige dele af den faste forbindelse skal finde sted i vores region, så vi skal ruste os til konkurrencen med områder i andre lande. Netop nu befinder vi os i fasen mellem de langvarige forberedelser og den egentlige igangsætning, og det er vigtigt for Region Sjælland at være proaktiv netop nu, siger Steen Bach Nielsen, formand for både Regionsrådet og Vækstforum Sjælland.

 

Projektet er samtidig et eksempel på at et bredt regionalt forankret initiativ kan føre til et samarbejde mellem forskellige parter, som grundlæggende er i en indbyrdes konkurrence.

 

Det ligger helt i tråd med tankerne planen ”Vækst i hele Danmark”, som Danske Regioner har lanceret. Denne plan handler om vækst at sikre et Danmark i balance. Planen indeholder 2o konkrete anbefalinger inden for erhvervsudvikling, planlægning, uddannelse, infrastruktur og sundhed.og beskriver blandt andet at det er vigtigt med regionale partnerskaber, der arbejder med regionale styrkepositioner.

 

-  Regionale partnerskaber, som kan arbejde med de regionale styrkeposititioner, er et væsentligt element, og vi håber, at regeringen vil lade sig inspirere af anbefalingerne fra Danske Regioner, når den efter sommerferien kommer med sit bud på et Danmark i balance, lyder det fra regionsrådsformand Steen Bach Nielsen.

 


Nyhedsoverblik