Fem røvere overfaldt 17-årig

Ung mand blev tæsket og tvunget til at udlevere nøgler til sit arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 17-årig dreng blev her til morgen udsat for et brutalt røveri.

Han på vej på arbejde i en kiosk i Eskilstrup mellem Nr. Alslev og Nykøbing Falster, da han kort efter klokken fem blev passet op af en gruppe på fem unge mænd lige uden for byen.

De slog ham flere gange, og de tog både hans penge og mobiltelefon.

Røverne opdagede, at den unge mand havde nøgle til kiosken. De tvang ham med hen til butikken, hvor de trængte ind og forsynede sig med cigaretter og spiritus, inden de flygtede fra stedet.

Den chokerede 17-årige måtte behandles på skadestuen efter det røveriske overfald.

Politiet betragter sagen med stor alvor. Kriminalpolitiet er i gang med at undersøge gerningsstederne. Den unge mand bliver her til formiddag afhørt bland andet for at få et bedre signalement af gerningsmændene, der lige nu blot bliver beskrevet som fem ”2. generationsindvandrere”.

  


Nyhedsoverblik