Fem nye borgmestre - og ny regionsrådsformand

Kommunalvalg 2009 betød at der kom nye borgmestre i fem af regionens tolv kommuner - og ny formand for Regionsrådet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der viste sig at være stor udskiftning i regionen,da  røgskyerne efter nattens konstitueringsforhandlinger lettede ud på morgenen. Og så må det være op til den enkelte at vurdere, om vælgerne også ved dette valg fik præcis de politikere, som vi fortjener.

De nye borgmestre er John Brædder (Guldborgsundlisten) i Guldborgsund, Knud Erik Hansen (SocDem) i Faxe, Søren Kjærsgaard (V) i Holbæk, Thomas Adelskov (SocDem) i Odsherred og Martin Damm (V) i Kalundborg.

På posten som Regionsrådsformand er der også udskiftning. Her hedder formanden nu Steen Bach Nielsen (SocDem)

Borgmestrene her i regionen, der fortsætter er Stig Vestergaard (SocDem) i Lolland, Henning Jensen (SocDem) i Næstved, Poul Arne Nielsen (V) i Stevns, Ivan Hansen (SocDem) i Sorø, Lis Tribler (SocDem) i Slagelse, Niels Ulrich Hermansen (V) i Ringsted og Henrik Holmer (SocDem) i Vordingborg.

Dermed får syv af regionens kommuner en socialdemokratisk borgmester, fire får en Venstre-borgmester og endelig er der een kommune, der bliver ledet af en borgmester fra en borgerliste.

Og når vi ser på de personlige stemmetal:

Det blev tre socialdemokrater som trak de højeste antal personlige stemmer.

Topscoreren over dem alle blev Sine Agerholm - spidskandidat i Holbæk -  med 6.539 stemmer. Nummer to blev Slagelses borgmester Lis Tribler med 5.391 og nummer tre blev Næstveds borgmester Henning Jensen med 4.553 personlige stemmer.

Interessen for at stemme om de lokale politikere var i øvrigt uhyre lav. Kommunalvalget gav således på landsplan en stemmeprocent på 65,8%. Det er langt under gennemsnittet på omkring 70 procent og faktisk den laveste valgdeltagelse i de sidste 35 år.

Borgmesterlisten for samtlige kommuner i Region Sjælland:

Faxe, Knud Erik Hansen (S)
Greve, Hans Barlach (K)
Guldborgsund, John Brædder (Nyt Guldborgsund)
Holbæk, Søren Kjærsgaard (V)
Kalundborg, Martin Damm (V)
Køge, Marie Stærke (S)
Lejre, Mette Touborg (SF)
Lolland, Stig Vestergaard (S)
Næstved, Henning Jensen (S)
Odsherred, Thomas Adelskov (S)
Ringsted, Niels Ulrich Hermansen (V)
Roskilde, Poul Lindor Nielsen (S)
Slagelse, Lis Tribler (S)
Solrød, Niels Hörup (V)
Sorø, Ivan Hansen (S)
Stevns, Poul Arne Nielsen (V)
Vordingborg, Henrik Holmer (S)

 

 


Nyhedsoverblik