Det vi har sammen

Faxe overvejer lukning af skandaleramt institution

Foto: TV ØST

Ydmygelser af udviklingshæmmede, rå kultur og anklager mod personalet om vold og tyveri, får nu embedsmænd til at overveje at lukke og slukke for bosted.

- Lukning er en af de muligheder, der er i spil, siger Omsorgsdirektør Klaus Marius Hansen, Faxe Kommune torsdag til TV2 Øst.

Kommunens embedsmænd sidder lige nu og kigger på hvordan fremtiden skal forme sig på Bo - og naboskabet på Hertelsvej samt kommunens øvrige institutioner for udviklingshæmmede.

- Vi kan se at den kultur, der er blevet skabt i den meget lille personalegruppe peger på, at der skal større enheder til - det har Omsorgsudvalget også lagt op til i deres beslutning, siger Klaus Marius Hansen. Han understreger, at der kigges på flere mulige løsninger. Men siger at lukning sagtens kan blive aktuelt.

 Om en måned skal politikerne tage stilling til embedsmændenes planer. Og i dag var det endnu for nyt med muligheden for lukning af Hertelsvej, til at de ville sige endeligt ja eller nej til forslaget.

- Der skal en grundigere redegørelse til, lyder det fra Dansk Folkepartis Nina Gulddal.

- Lige nu synes jeg hellere man skal tale om, hvordan man skaber en positiv personale udvikling. Men det kan godt komme på tale, at man slår alle kommunens institutioner for udviklingshæmmede sammen, for at få en bedre personale udveksling, siger Mogens Stillhoff (SF).

Og hos Socialdemokraterne ønsker man at bevare, det man kalder en udmærket institution:

- Tre andre institutioner skal slås sammen, og der skal bygges nyt, det har vi allerede besluttet. Men Hertelsvej har faktisk nogle fine rammer sammenlignet med de øvrige institutioner, siger Erik Bondo (S).   

Se i øvrigt vores temaside, hvor vi har samlet indslagene om Bostedet på Hertelsvej.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App