Det vi har sammen

Faxe: Minister, hjælp os

Foto: TV ØST

Faxe Kommunes borgmester skal møde indenrigsminister Karen Ellemann.

Faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen (S),  og direktør Henrik Græsdal går fredag til ministeren med hatten i hånden.

For Faxe Kommunes økonomi vil for alvor skride i 2011 og 2011, fortæller borgmesteren til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

- Kommunen har ikke haft den ventede vækst, og udgifterne til især det specialiserede socialområde er vokset betydeligt. Vi har derfor en række markante udfordringer i de kommende år, så det er afgørende, at vi sætter ind allerede nu og får sat fokus på de vilkår, vi er underlagt, lyder det fra Knud Erik Hansen.

Borgmesteren vil have ændret udligningsordningen, så dårligt stillede kommuner som Faxe får flere tilskudskroner.

- Vi skal sikre, at vi også i fremtiden kan levere den samme service til Faxe Kommunes borgere, som borgerne i de omkringliggende kommuner får, siger han.

Knud Erik Hansen og Henrik Græsdal får en halv time til at forklare deres ærinde over for indenrigsminister Karen Ellemann.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App