Det vi har sammen

Faxe Kalk flytter gods fra vej til sø

Foto: TV ØST

Trængsel på landevejene, chaufførmangel og forsyningssikkerhed medfører at Faxe Kalk vælger søvejen til transport af foderkalk

Vejene mellem Stevns og Djursland spares årligt for mellem 600 og 700 lastbiltransporter af kalk. I stedet for lastbiltransport får Faxe Kalk nemlig en årlige leverance af 20.000 ton foderkalk til et jysk firma leveret med skib fra Faxe til Grenå Havn.

Udviklingen med at gods flyttes fra vej til sø er en tendens, som mærkes i danske erhvervshavne. ¨

- Udviklingen skyldes øget trængsel på vejene og mangel på chauffører, men det spiller også ind, at kunderne vil have en bedre forsyningssikkerhed og ikke stå og mangle varer, fordi Storebæltsbroen er lukket, siger Jakob Svane til Ritzau.

Netop forsyningssikkerheden er ifølge markedschef hos Faxe Kalk Michael Braae årsag til, at Faxe Kalk sender de store mængder foderkalk til Grenå ad søvejen i stedet for med lastbil.

- Vi har ikke gjort det for at spare penge, men vi havde alligevel håbet på, at der var en besparelse i det, men det er der ikke, siger Michael Braae. Faxe kalk har ikke har regnet på om det giver plus eller minus på CO2 udledningerne.
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App