Faxe har millioner til gode

225 millioner kroner havde Faxe Kommune tilgode fra borgere og andre kommuner ved årsskiftet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alene inden for det seneste år er gælden til kommunen steget med 25 millioner kroner. Forvaltningen forudser, at den økonomiske krise og stigende arbejdsløshed vil forværre situationen, og politikerne skal derfor tage stilling til, om man vil øge indsatsen på incasso-området. Det skriver Dagbladet Køge.

SKAT burde inddrive gælden, men det sker ikke, og det mener forvaltningen altså ikke, at Faxe Kommune skal vente på.

Forældre til børn i musikskolen skyldte ved årsskiftet 290.000 kroner. Fra kontanthjælpsmodtagere har kommunen 13,5 millioner kroner tilgode og alene i gebyrer skylder borgerne kommunen 800.000 kroner.

Faxe Kommunes økonomiforvaltnng mener, at kommunen reelt kan gøre noget i forhold til de 84 millioner af det samlede beløb på 225 millioner kroner.

Og ved en øget indsats, der dog kræver en investering i løn, vil man kunne lægge en kvart million kroner i kassen om året - ganske enkelt på grund af de renter, beløbene vil give på kommunens konti.

/ritzau/


Nyhedsoverblik