Fattige får stadig mere gæld

Kommunerne i region Sjælland ligger helt i top målt på antallet af dårlige betalere. Værst i hele landet er det på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ser slemt ud. Og situationen bliver stadig værre for de økonomisk klemte borgere på især Lolland.

Sådan er status, efter Experian har offentliggjort tal fra RKI-registeret.

Ifølge bureauet, så er hver tiende borger i Lolland Kommune registreret - det er dobbelt så mange som normalt i Danmark, skriver Ekstra Bladet.

Andre kommuner er lige efter

Også Guldborgsund, Slagelse og Kalundborg ligger helt i top i statistikken over dårlige betalere – lige efter Lolland.

Og det bliver stadig værre for de gældsplagede. De registrerede i vores område er nemlig kommet i endnu dybere problemer det seneste stykke tid. I gennemsnit skylder de nu i gennenmsnit 25.000 kroner per hoved, og er registreret for i gennemsnit tre sager hver.
Færrest problemer på Nordsjælland

Færrest dårlige betalere er der i Nrodsjælland, hvor Allerød, Rudersdal og Gentofte Kommune er dem, der har færrest dårlige betalere.

Det er især dem under 40, der ender i RKI-registeret.

 

 


Nyhedsoverblik