Farvel dagplejemor

Stort set alle dagplejere i Sorø, Holbæk og Faxe Kommune strejker fra på mandag. I alt er det omkring 600 dagplejere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Faxe kommune strejker Charlotte Lundgren fra mandag morgen kl seks. Så der må Ida, Andera, Alexander og Emil finde et andet sted og lege.

 - Jeg synes godt nok, vi fortjener noget mere. Der var ikke ret mange mennesker, der ville arbejde for 96 kroner i timen, siger dagplejer i Dalby, Charlotte Lundgren.

Men selv om Charlotte Lundgren brænder for sagen, kan det være svært for en dagplejemor at lade sine børn i stikken.

 - Jeg stadig et menneske med et hjerte, der banker for de små børn. Vi sætter jo en masse familier i en rigtig dum situation, siger hun.

De fleste forældre tager børnene med på arbejde eller får dem passet hos bedsteforældrene. Men Flemming Eilschou Pedersen er jobsøgende, så han forbereder sig nu på at tage sin datter med på armen til jobsamtale.

 - Det kan jeg blive nødt til, og skal jeg starte dagen efter, så må jeg jo ud og have hende passet hos min bror, siger han.

Selv om kommunerne ikke kan hjælpe forældrene med pasning, arbejder de fleste på at sende forældrebetalingen retur de dage hvor børnene må blive hjemme.

 - Når de ikke får passet deres børn, så synes vi, at det er rimeligt og fair, at de ikke skal betale, siger dagtilbudschef i Faxe Kommune, Eik Møller.

 

 


Nyhedsoverblik