Det vi har sammen

Farlige kanonslag i omløb

Foto: TV ØST

Politiet advarer om, at der er omkring 200 kraftige kanonslag i omløb.

Kanonslagene er enten 10 eller 24 centimeter og pakket ind i brunt papir.

Og så kan de sprænge en hånd i stykker, som en 14-dreng måtte erfare. Kanonslaget sprængte tre af hans finger af, mens han opholdt sig på en legeplads i Slagelse.

Ulykke førte til, at politiet sigtede en 16-årig og en 17-årig dreng fra Slagelse - samt opdagede et stort fyrværkerilager i Ringsted.

Men politiet advarer om, at der er flere af de kraftige kanonslag i omløb.

- De to personer, som vi har sigtet i sagen indtil videre, har erkendt at have købt og videresolgt kanonslag. Så derfor må der være nogle, der ligger inde med dem, mener Jan Schmidt, der er vicepolitiinspektør hos lokalpolitiet i Slagelse.

Politiet vurderer, at der er omkring 200 kanonslag i omløb.

Hvis man opdager et kanonslag som beskrevet ovenfor, så skal man omgående kontakte politiet. Så skal de nok skaffe det af vejen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App