Farlige ældre bilister på vejene (VIDEO)

Ældre bilister kan køre rundt i mere end et halvt år, inden de kommer op til en vejledende køreprøve. Og det selvom deres egen læge mener, de ikke vil være sikre bag et rat. Karsten Nonbo mener at en privatisering af køreprøverne er en løsning. Se interview her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trafikken kan virke forvirrende nok i sig selv. Mere sikker bliver den ikke af, at flere ældre bilister kører rundt i månedsvis på trods af, at deres egen læge mener, de kan være farlige i trafikken.

Kørelærere kæmper med ventetider på køreprøver hos politiet. Det gælder også de elever, der er over 70 år, hvor lægen har indstillet dem til en såkaldt vejledende helbredsmæssig køretest.

- Jeg har en ældre elev, som var oppe ved sin læge i begyndelsen af april, og han har ikke været oppe endnu, fortæller Erik Jørgensen, der er kørelærer ved Sydhavsøernes Køreskole.

TV2 ØST interviewede Karsten Nonbo (Venstre) fra folketingets trafikudvalg om problemet. Han mener at en privatisering af køreprøverne er en mulig løsning. Se hele interviewet herunder:
[video:flv:081111_nonboint.flv]

Statistik fra Vejdirektoratet viser, at der ved hver 10. personskadeuheld sider en bilist på 65 år eller ældre bag rattet. Og med alderen stiger risikoen på grund af alderssvækkelse og evt. sygdom. Alligevel venter flere ældre altså mere end et halv år på at få taget deres test. Imens kan de køre videre.

- Det overrasker mig. Jeg vil da mene, at det er nogen af dem, der skal prioriteres højest, siger Tue Flindt Müller, der er formand for de Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland. 

I Sydsjællands- & Lolland-Falsters Politi har 155 indtil videre i år været oppe til en vejledende køreprøve. Politiet kan ikke oplyse, hvor mange der dumper, og hvor mange der venter på at komme op til prøven.

- Når vi indstiller de ældre til en vejledende køreprøve, så er det jo, fordi vi vurderer, at de kan være til fare for sig selv eller for andre. Derfor har vi også en forventning om at de bliver testet hurtigt, siger Tue Flindt Müller.

Sikkerheden i trafikken med denne slags bilister ønsker Sydsjællands- & Lolland-Falsters Politi ikke at kommentere på men fortæller, at man arbejder på at få ventetiden til køreprøver ned.

[video:flv:081111_koereproever.flv]


Nyhedsoverblik