Farlig rundkørsel skaber røre

Rundkørsler bliver normalt bygget for at forbedre trafiksikkerheden. Men en ny rundkørsel i Næstved har haft den stik modsatte effekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skulle være så godt. Rundkørsler som får bilister til at sænke hastigheden og trafikken til at glide bedre. Men de svageste trafikanter er blevet overset i Næstved.

Fejlene er mange ved Karrebæksvej, hvor cyklisterne kører "den forkerte" vej rundt i rundkørslen lige ud bag et højt stakit.

- Bilisterne har ikke en chance for at se os, når de kommer nede fra havnen, siger Jakob Grandjean, som ofte bruger rundkørslen med sine to drenge Hannibal og Joachim.

Fodgængerne har også fået dårlige forhold.

- Det er simpelthen ikke muligt at krydse vejen medmindre man går ud på cykelstien. Det er en helt håbløs måde at lave rundkørsler på, siger Jakob Grandjean.

Den lokale utilfredshed får nu også kommunen til at tage rundkørslen op til revision.

- Der mangler faciliteter til fodgængere, og der skal også skiltes bedre om at cyklisterne kommer ud fra højre, siger næstformand i Udvalg for Teknik og Miljø i Næstved, Michael Rex. Han vil tage problemstillingen op på et møde tirsdag.

 


Nyhedsoverblik