Det vi har sammen

Faretruende træer fældes

Foto: TV ØST

Spillere, trænere og tilskuere kan fremover roligt tage til fodbold i Kappel. Nu bliver de træer fældet, som i lang tid har truet med at vælte omkuld.

For bare 1 måned siden knækkede et træ på stadion i Kappel ved Nakskov og væltede ind over stadion, mens en fodboldkamp var i gang. Det kunne være gået grueligt galt, men heldigvis befandt ingen sig under træet.

Per Lohse, der er formand for fodboldklubben, fortalte dengang til TV2 ØST, at det var et voldsomt blæsevejr, der var årsagen til, at stammen knækkede. Grenene gik som møllevinger, sagde han, og det fik ham til endnu engang at opfordre kommunen til at få træerne fældet.

Træer ramt af svamp

Alle træerne på stadion er ramt af svamp, og derfor skal der ikke ret meget til, før de vælter. Nu ser det dog ud til, at problemet bliver løst. I denne uge bliver træerne fældet, og som Per Lohse skriver i en mail til TV2 ØST:

- Så behøver ingen længere frygte at spille kampe på Kappel Stadion, og formanden kan lægge sine nerver ned

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App