Det vi har sammen

Far truede børn på livet

Et barn sendte en besked om hjælp til sin mor via sin mobiltelefon. Faren havde truet børnene på livet. Politiet fik anholdt manden og fandt flere geværer på adressen.

I nat satte politiet en større aktion i værk i Rødbyhavn. En sms-besked fra et barn til sin mor om at faren havde truet med at slå barnet og dets søskende ihjel, fik politiet til at storme huset. Det skriver folketidende.dk.

Aktionen forløb helt udramatisk, fordi den mand man var ude efter, sov brandert ud og havde glemt at låse døren - men en ransagning på adressen afslørede tre jagtgeværer og fire kasser med ammunition.

Manden, som er 48 år og bosat i Herlev, opholder sig for tiden på en adresse på K.H. Kofoedsvej i Rødbyhavn sammen med sine fire børn. Moderen vidste, at manden var i besiddelse af et haglgevær.

Den 48-årige skal i dag afhøres om sigtelserne, og vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør. De sociale myndigheder blev tilkaldt og tog sig af børnene, oplyser Nakskov Politi.

Tip os Har du et godt tip?