Det vi har sammen

Far til voldtægtsoffer beder om hjælp

Foto: TV ØST

Faderen til den 19-årige, der lørdag morgen blev voldtaget i Kalundborg, beder nu vidner om at træde frem.

Nogen må da have set noget.

Sådan lyder den indtrængende appel i Ekstrabladet fra faderen til den 19-årige kvinde, der lørdag morgen blev voldtaget i Kalundborg.

- Hun har fortalt, hvordan hun går på gaden, da der pludselig er en, der lægger en hånd på hendes skulder og siger: Klokken er… og du er anholdt, som om de er politibetjente, fortæller faderen til Ekstrabladet.

Mændene giver hende en bluse eller et tørklæde over hovedet, og lægger hende i håndjern med armene på ryggen. Derefter bliver hun ført til en parkeringsplads ved Vænget og voldtaget.

Har nogen set noget

På grund af håndjernene og at de var en gruppe, har faderen en inderlig opfordring.

- De må jo have ventet på en eller anden, for jeg kan ikke forstå, at man har håndjern med i byen. Jeg har en opfordring til folk, der var i gaden om natten: Kan de huske et eller andet fra lørdag morgen – om de har set en gruppe mænd, siger faderen til den 19-årige til Ekstrabladet.

Den 19-årige blev grebet af mændene tæt på værtshuset Høvlen i Skibbrogade i Kalundborg mellem klokken fire og fem lørdag morgen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App