Far i fængsel for overgreb mod datter

Flere forskellige grove forbrydelser mod datteren på 15 år udløste mandag en straf på ni måneders fængsel til en far, der bor i Rødby på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 35-årige mand havde nægtet sig skyldig og ankede på stedet dommen afsagt af retten i Nykøbing Falster til Østre Landsret, fortæller Ritzau.

- Skal jeg virkelig hente min pistol og skyde dig?, lød det ifølge anklageskriftet, ligesom han fortalte sin datter, at han ville skære hendes tunge af, tæske hende, så hun døde, og sende hende til hans hjemland, Serbien.

De grove trusler skyldtes angiveligt farens utilfredshed med datterens valg af kæreste.

Men dette afviste faren i retsmødet:
- Hun skal selv bestemme sin lykke, jeg skal ikke bestemme hvem, hun skal giftes med, lød det.

Datteren fortalte, at hun fik husarrest. På et tidspunkt lykkedes det for den skræmte pige at stikke af til et
krisecenter. Hun skrev også et afskedsbrev:

"Hej far, når du læser dette brev, er jeg her ikke mere. Jeg kan ikke klare den måde, der blir talt til mig på, og den måde jeg blir behandlet på." Til sidst står der: "Jeg elsker dig".

Faren blev desuden kendt skyldig i seksuelle overgreb mod datteren, ligesom han blev dømt for at ligge inde med en 9 mm pistol af mærket Browning.
/ritzau/

 


Nyhedsoverblik