Ifølge politiet skete overfaldet på den 21-årige på Strøget i København natten til lørdag. Derfra blev hun ført til en lejlighed i Sjællandsgade i Ringsted, hvor eks-kæresten ifølge sigtelsen voldtog kvinden tre gange i løbet af søndagen.
Da bortførelsen skete i København, er det Københavns Politi, der tager sig af sagen. Men da de i dag slæbte den 22-årige mand fra Ringsted i retten, var beviserne ikke stærke nok til at få ham varetægtsfængslet. Han bedyrede sin uskyld og kunne derefter forlade retten.
Men politiet har ikke tænkt sig, at lade sagen falde af den grund. Sigtelsen for frihedsberøvelse og voldtægt er opretholdt. Politiet vil nu afhøre kvidnen og manden igen.