Det vi har sammen

Fanget kvinde fik slået alarm via Facebook

Foto: TV ØST

En 24-årig kvinde blev holdt fanget af sin ekskæreste, som truede hende på livet. Via Facebook fik hun slået alarm.

En 24-årig kvinde blev tirsdag holdt fanget i sin lejlighed på Ærøvej i Slagelse af en eks-kæreste, som truede hende på livet og skar store totter af hendes hår.

Det mener politiet ifølge Sjællandske. Onsdag blev eks-kæresten - en 34-årig mand fra København - fængslet til 25. november.

Kvinden turde efter tilfangetagelsen ikke forlade lejligheden og kunne ikke ringe til politiet fra sin mobiltelefon, som han havde ødelagt. Hun slog i stedet alarm til en veninde via Facebook, der gik til politiet.

Den 34-årige mand er tidligere dømt for både vold og trusler mod kvinden. Det indbragte en straf på et halvt års fængsel, hvorfra han blev løsladt i juni.

Manden nægter sig skyldig og sagde under grundlovsforhøret, at han slet ikke havde været i hendes lejlighed på tidspunktet for overfaldet, skriver Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App