Fanefjord Sparekasse glade for fusion

Sparekassen og banken på Møn skal nu bruge de næste to måneder på teknisk at blive klar til en fusion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev et ja – og det er godt.

Sådan er udmeldingen fra en enig bestyrelse i Fanefjord Sparekasse, efter repræsentantskabet i sparekassen i aftes sagde god for en fusion.

- Det er naturligvis vemodigt, at sparekassens mangeårige virke slutter i nær fremtid, men når tiden var kommet til, at det var det eneste rigtige, så har vi lagt vægt på, at det samtidig sker på en måde, så der skabes et endnu stærkere grundlag for, at vi på Møn kan fastholde et lokalt pengeinstitut, som kan understøtte den lokale udvikling, siger sparekassens formand Bjarne Markussen.

Banken og sparekassen skal nu bruge de kommende måneder til at få de tekniske systemer lagt om, så de er klar til en fusion.

Meldingen fra de to parter er, at det skal ske med så få gener for brugerne som overhovedet muligt.

Der skal desuden afholdes informationsmøde for sparekassens kunder i den kommende i juni måned.


Nyhedsoverblik