Det vi har sammen

Familiehuse udbrændte

Foto: TV ØST

Et stuehus udbrændte natten til torsdag i Hjelm ved Sakskøbing. Også i Stege udbrændte en villa i nat.

Det var en forbipasserende fra hjemmeplejen, som slog alarm, da hun så flammerne på Majbøllevej. Inden brandvæsnet nåede frem, var taget overtændt.

- Familien fra ejendommen var ikke hjemme ved branden, og vi formoder det har ulmet længe inden branden blev opdaget, siger vagtchef hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi Søren Østervig til Folketidende.

Familien blev kaldt hjem, men de nåede først hjem, da huset var helt udbrændt.

I Stege udbrændte en tagkonstruktion fuldstændig på et hus. En 35-årig kvinde og hendes teenagesøn kom dog ikke noget til. Branden opstod formentlig ved en brændeovn, men brandårsagerne skal nu undersøges nærmere i begge huse.

I går eftermiddags var der desuden endnu en brand. I Vordingborg udbrændte ligeledes en villa, men ingen i familien kom til skade, og kaniner og høns blev også reddet. Her er årsagen også ukendt.

Tip os Har du et godt tip?