Manden sidder varetægtsfængslet i Slagelse, imens politiet efterforsker sagen nærmere. Der er nemlig mistanke om andre forhold til mindreårige piger.
Politianklager Otto Høj Madsen bekræfter overfor avisen, at politiet har anholdt den 32-årige mand. Og at han foreløbig er sigtet for et seksuelt forhold til sin syv-årige steddatter.
Den sigtede mand er selv far til en datter fra et tidligere parforhold, men foreløbig er det steddatteren, som politiet koncentrerer sig om.
Manden har levet sammen med steddatteren og dennes moder gennem det seneste år.
Sigtelsen handler om anden kønslig omgang end samleje med den syv-årige pige, og det har formentlig stået på i et halvt års tid.
Den ulykkelige mor til den sex-misbrugte pige har fået professionel hjælp til at anmelde sin samlever til politiet.
Det forventes, at faderen til en 14-årig pige fra samme kvarter i byen, også vil anmelde den 32-årige mand for seksuelle tilnærmelser.