Det vi har sammen

Reddede datterens liv - familie vil sige tak

Foto: TV ØST

En børnefødselsdag var i søndags ved at gå grueligt galt for en 8-årig pige i Kalundborg Svømmehal. Nu er hun i live takket være en hurtig indsats.

En lettet mor kan holde sin datter tæt ind til sig, efter det i søndags var lige ved at gå galt.

Jeg tænkte bare, nu dør hun fra mig. Jeg følte det som om, jeg var ved at blive kvalt. Jeg kunne også se det i øjnene på hendes far. Han var ved at gå i stykker, siger Søs Jedig fra Kalundborg.

Josephine Jedig var til pigefødselsdag i Kalundborg Svømmehal. Hun legede en leg, hvor hun sprang ud fra kanten, men hun kom ikke op igen. En kvinde svømmede i nærheden, og så at pigen ikke kom op.

Kvinden fik reddet hende op, og livredderne kom med det samme til hjælp. De fik startet hjertemassage og evakueret svømmehallen

Læs også: Pige døden nær i svømmehal

- Jeg er sten sikker på, at fordi de reagerede så hurtigt og alle sammen vidste, hvad de skulle gøre, det er årsagen til at Josephine sidder her i dag, siger Søs Jedig.

Effektiv redning
Gert Koolman træner holdet af livreddere i Kalundborg Svømmehal. Han var ikke selv på arbejde, men han er stolt af den måde holdet klarede situationen på i søndags.

Fire gange om året har svømmehalen store redningsøvelser, hvor de lærer, hvordan de skal handle, hvis ulykken sker

- Vi har livredder et, to og tre. Livredder et standser ulykken, livredder to sørger for rygsækken og ringer 112 og livredder tre sørger for, at folk kommer op af vandet, og for at ambulancen kommer godt på plads.

Den procedure virkede i søndags, og det vil Søs Jedig gerne takke for

Kvinden og livredderne har sagt ja til at mødes i næste uge i Kalundborg Svømmehal, hvor vi efter Josephines ønske, og vores eget behov for at vise vores taknemmelighed, vil tage forbi med chokolade og en masse kram, siger Søs Jedig.

[video:videonode:205725]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App