Det vi har sammen

Familie fanget i lockout

Foto: TV ØST

Regionens børnefamilier har for alvor mærket lockout'ens første dag.

Det er den første dag i Danmarkshistoriens største lockout af lærerne og flere tusind elever i regionen må blive hjemme og pakke skoletasken væk. Lærerne må nemlig ikke undervise og den almindelig hverdag med skole er indtil videre aflyst.

Derfor skal børnefamilierne i regionen i den grad tænke kreativt, hvis de skal have familieplanlægningen til at gå op.

En af dem er familien Bech, der bor i Rødby.

-       Lige nu er det da kaotisk og det er helt klart et stressende punkt i vores hverdag, fortæller Anja Aagaard Bech, der i disse dage er ekstra udfordret med at planlægge familielivet. 

I dag stod familien op til en ganske usædvanligt tirsdag, hvor begge forældre skal af sted på job. Det er dog ikke helt nemt, når lærerne på børnenes skole er ramt af lockout.

-       Thias har slet ikke noget skoleskema denne uge. Alt er aflyst. Og Atalie skal møde til halvanden times danskundervisning i dag, siger Anja Aagaard Bech, der er mor til Thias Bech på 6 år og Atalie Bech på 14 år. Begge børn går på Søndre Skole i Rødby-afdelingen.

I dagens anledning er Pia Bech kaldt ind som assistance. Hun er mormor til børnene.

-       Jeg skal passe Thias og køre Atalie i skole, fortæller hun.

På lockout’ens første dag er der styr på familien Bech. Men det er kun for allernærmeste fremtid.

-       Allerede torsdag og fredag denne uge ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre med Thias og hvor han skal passes. Jeg kan kun have ham med på arbejde en enkelt dag og mormor og farmor kan ikke blive ved, siger Anja Aagaard Bech og fortsætter:

-       Jeg håber, den her konflikt slutter meget hurtigt. 

01:39 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App