Falske løbesedler i Faderhusets navn

Foto: TV ØST

Løbesedler med diskriminerende udtalelser om blandt andre jøder, muslimer, bøsser og lesbiske er blevet delt ud i Maribo og omegn. Underskriveren er Faderhuset, men de kender ikke noget til løbesedlerne.

På løbesedlerne står der, at bøsser, lesbiske, jøder og muslimer intet har at gøre her og at de er besat af djævelen. Og for at kunne skabe en verden, der fungerer, må disse eksistenser fjernes.

Og ifølge sedlerne er socialisme, punk, rockmusik og økologi ren satantilbedelse.

Det skriver Lolland-Falster Folketidende.

Ifølge avisen kender Faderhuset ikke noget til løbesedlerne.

Faderhusets lokale talsmand, direktør Carl Anker Mortensen, Bandholm Hotel, tager afstand fra synspunkterne på løbesedlerne og vil tage kontakt til politiet for at finde frem til de falske udgivere.

Vicekriminalkommisær ved Politiet i Nakskov, Bo von Würden, har set løbesedlerne og ifølge ham, er de i strid med racismeparagraffen.


Klik på billedet for at for at se ytringerne, der i følge politiet er i strid med racismeparagraffen. Vær opmærksom på, at ingen har kunnet dokumentere, at det rent faktisk er Faderhuset, der står bag.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App