Faldt i søvn i solarie

En meget træt kvinde faldt i søvn i et solcenter, så politiet måtte have fat i en låsesmed for at få hende ud.

Klokken kvart i ti natten til lørdag henvendte en meget bekymret mand sig til politiet og fortalte, at han ikke kunne komme i kontakt med sin hustru. Hun havde en times tid forinden besøgt et solcenter i Søgade i Ringsted.

Da hun ikke kom ud igen efter lang tid, gik hendes bekymrede mand hen og fandt solcenteret automatisk låst kl. 2100. Han forsøgte at komme i kontakt med kvinden ved banken på døren til solcenteret, men der var ingen reaktion.

Politiet fik fat i en låsesmed, som åbnede døren. I solen lå kvinden, sødt sovende. Kvinden havde haft en hård uge, og var faldet i dyb søvn. Den nu meget lettede ægtemand betalte for låsesmeden, og når forskrækkelsen har lagt sig, vil mand og kone forhåbentligt more meget over den episode.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App