Faldt gennem isen: Hest har det godt dagen derpå

Den hest, der mandag faldt gennem isen på en sø ved Ruds Vedby og blev reddet i land, er kommet nogenlunde til hægterne og har det dagen derpå fint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den ene af de to heste, der mandag faldt gennem isen på en sø ved Ruds Vedby, er kommet godt gennem aftenen og natten oven på den dramatiske hændelse.

Mandag morgen opdagede ejeren, at den ene hest stod ude på isen, mens den anden hest var væk. Det viste sig, at den var røget ind under isen og ikke stod til at redde.

Heldigvis kunne brandfolkene skære isen omkring hest nummer to væk, så den noget afkølede hoppe kunne komme fri, og dagen derpå går det faktisk nogenlunde med hesten.

- Hun har det fint i dag. Temperaturen er steget til 38,2 grader, og vi holder hende i boksen inde i stalden, så hun ikke får kulde, siger Anette Hansen, der er mor til ejeren af hesten.

Vi har det ikke så godt

De er imidlertid langt fra kommet sig over forskrækkelsen.

- Vi har det ikke så godt lige nu. Det var jo ikke lige det, vi havde regnet med ville ske, fortæller Anette Hansen.

Hestene har gået på marken i flere år og har ikke tidligere bevæget sig ud på isen. Mandag var hegnet omkring søen gået i stykker, og derfor havde de pludselig adgang til det isdækkede vand.

Her kan du se, hvordan brandfolkene fik reddet hoppen i land:

 


Nyhedsoverblik