Faldskærmsulykke på Lolland

En 60-årig mand oplevede et sandt mareridt, da hans faldskærm ikke ville folde sig ud. Han nåede at få åbnet sin nødskærm, inden han ramte jorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 60-årige mand var sprunget ud af et fly over Lolland lørdag eftermiddag, da det gik galt. Hans faldskærm ville ikke folde sig ud, og derfor aktiverede hans sin nødskærm.

Alligevel ramte han jorden så hårdt, at en ambulance måtte tilkaldes, fortæller politiet til TV2 Øst.

Politiet har ingen oplysninger om, hvor slemt til skade manden kom, men udelukkende at han blev kørt væk i en ambulance.

Ulykken skete ved en flyveplads på Højbygårdsvej 20 B ved Rødby lørdag klokken kvart over tre.


Nyhedsoverblik