Det vi har sammen

Faldefærdige huse rives ned

Foto: TV ØST

Lolland Kommune ser frem til at få revet 400 forladte, nedslidte boliger ned over de kommende to år.

400 mill. kr. i en nedrivningspulje fra Regeringen og de borgerlige partier skal bruges til at jævne en masse faldefærdige huse med jorden. Pengene går til Udkantsdanmark, og altså også Lolland Kommune, der håber at få midler nok til at gøre det af med 400 nedslidte ejendomme.


Næstformanden for Klima-, Miljø- og teknikudvalget, Winnie Elmgreen, SF, er meget glad for den del af Vækstpakken, og hun ser frem til, at Lolland Kommune slipper af med en masse grimme ejendomme.


I følge den socialdemokratisk borgmester Stig Vestergaard kommer Lolland til at se endnu bedre ud, end den gør i dag, og de mennesker, der bor i nærheden af de faldefærdige rønner kan glæde sig over, at deres huse bliver mere værd.    

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App