Falck advarer: Pas på sort is fredag aften

Det kan blive virkelig glat på vejene fredag aften, og Falck beder bilisterne passe på det, der bliver kaldt for sort is.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er risiko for sort is fredag aften. Det siger Falck, som advarer mod det spejlglatte fænomen, der kan snyde bilisterne.

Sort is er svær at se, og vejen kan se fuldstændig tør og fin ud, men være voldsom glat.

- Man kan ikke nødvendigvis regne med, at fordi der er saltet, så er der ikke sort is. Det kan godt være der alligevel, så det er med at passe på derude, siger Jesper Hansen, områdeleder ved Falck.

Han opfordrer bilister til at vise hensyn på vejen.

- Lad være med at køre for tæt på forankørende og lad være med at foretage nogle pludselige opbremsninger. Det er vigtigt, at man tager hånd om hinanden derude, siger han.

Sort is opstår blandt andet, når is og sne er smeltet og så fryser igen.


Nyhedsoverblik